Volvo XC40
hos 
Auto Lindvang

Med introduktion af XC40 sætter Volvo nye standarder for sikkerhed og brugeroplevelse i segmentet for mindre SUV’er, og vi glæder os over at kunne præsentere den i vores udstilling i Aabenraa.

XC40 er udviklet til at kunne håndtere de udfordringer, der knytter sig til et moderne byliv. Med det prisvindende sikkerhedsudstyr samt de tilslutnings- og infotainment-teknologier, Volvo i forvejen er kendt for fra sine nye 90- og 60-serie biler, gør XC40 hverdagens bykørsel mindre stressende og mere bekvem for bilisterne.  

”XC40 er vores første bil i dette hurtigt voksende segment. Den er skabt til at færdes ubesværet i vore dages hektiske bymiljøer. Samtidig har den afsæt i Volvo’s tradition for sikkerhed og har den højest mulige sikkerhedsstandard kombineret med en let anvendelig brugerflade og bekvemme tilslutningsmuligheder,” siger Håkan Samuelsson, adm. direktør og koncernchef i Volvo Car Group.

XC40 er den første bil, Volvo bygger på sin Compact Modular Architecture (CMA) platform. Den er udstyret med en række af de samme banebrydende teknologier, der først blev introduceret i 90- og 60-serierne fra Volvo’s større platform Scalable Product Architecture (SPA).

Tilgangen til sikkerhed og brugeroplevelse hviler på en filosofi, Volvo kalder Circle of Life, som står for kontinuerlig forbedring af standarder og teknolgier. Den har basis i kunderesearch og data fra virkelighedens trafik.

Sikkerheds- og førersupportsystemerne i XC40 inkluderer Volvo’s semi-autonome Pilot Assist system, den nyeste generation af City Safety, Run-off Road protection and mitigation, Cross Trafic Alert med Auto Brake og et 360o kamera, der hjælper føreren med at manøvrere bilen ind på trange parkeringspladser. Disse og andre teknologier gør XC40 til en af de højest udstyrede blandt de mindre premium SUV’er.

”I et moderne byliv står bilister, fodgængere, cyklister og andre trafikanter over for en række komplekse udfordringer. Med XC40 forsøger vi at nedbringe den såkaldte kognitive belastning, bilister udsættes for. Fordi vores sikkerheds- og førersupportsystemer aktivt identificerer og tager brodden af potentielle risikosituationer, kan man som fører slappe mere af og derfor bedre nyde at køre bykørsel,” siger Malin Ekholm, chef i Volvo Cars sikkerhedscenter.

Som udgangspunkt er alle nye Volvo’er udstyret med de mest avancerede sikkerheds- og førersupportsystemer, men den nye XC40 drager tillige fordel af det høje sikkerheds- og infotainmentniveau, der er i dens større staldkammerater. 

”Det var vores klare mål at være førende på sikkerhedsområdet, og baseret på research og brugererfaringer fra hverdagstrafikken har vi bygget en selvsikker bil, der er let og bekvem at bruge. XC40 er en bil til en generation af forbrugere, der forventer fuld tilslutning. For at understøtte aktiv bykørsel er alle skærme optimerede, så de er sikre, lette og effektive at arbejde med,” siger Ödgärd Andersson, chef i Vehicle Software & Electronics hos Volvo Cars.

”Som de større XC60 og XC90 SUV’er er XC40 udstyret med det tilsluttede Volvo Sensus infotainment system, der har vores efterhånden velkendte store, vandrette touchscreen som midtpunkt. Sensus’ intuitive brugerflade giver nem adgang til en lang række funktioner og services,” slutter Ödgärd Andersson.

Privatleasing pakker

Business Pakke 1:

Stof/kunstlæder (Comfortsæder)

Smartphone integration (Apple Carplay og Android Auto)

Business Pakke 2:

Metallak

19” letmetalfælge